Maleri på bestilling

MALERI PÅ BESTILLING 

Jeg maler gerne malerier på bestilling efter ønsker

 


Hvis du er vild med min stil, men der ikke lige er det maleri du drømmer om, så maler jeg gerne et maleri på bestilling til dig. Dine ønsker skal selvfølgelig passe ind i min kunstneriske stil. Når et maleri bliver malet på bestilling, betyder det, at du kan vælge størrelse, farver og ønske enkelte elementer i maleriet. Det kan også være, at du er vild med et maleri, hvor du ønsker den samme stemning, bare større eller mindre. Det er en fordel, hvis du kan vælge to til tre af mine malerier, som du særligt kan lide, og forklare hvad det er i hvert maleri, som du særligt godt kan lide.

Når du får malet et maleri på bestilling, kommer jeg ret tæt på dine personlige ønsker. Jeg kan dog ikke sige præcist hvordan et maleri bliver, og jeg kan heller ikke lave en skitse, da min proces er meget spontan og intuitiv. Det handler om mavefornemmelse. Derfor er du heller ikke forpligtet til at købe maleriet. Jeg har brug for min kunstneriske frihed til at male det min intuition siger mig, og da du ikke helt ved, hvad du kan forvente, skal du heller ikke føle dig bundet. Det giver det bedste resultat. Jeg forventer selvfølgelig, at du tager en bestilling seriøst og er åben for den kreative proces. Min lange erfaring siger mig, at det fungerer super godt.




ET PERSONLIGT MALERI

Jeg maler gerne et maleri efter dine ønsker. Når jeg maler malerier på bestilling, bliver værket ofte meget personligt. Det bliver jo et helt personligt maleri. Inspirationen til det enkelte maleri, tager altid udgangspunkt i en samtale eller grundig mailudveksling.  Du kan også have ønsket om, at jeg tager udgangspunkt i en titel, en sang, enkelte elementer eller lignende. Mine malerier er som udgangspunkt abstrakte, men til tider blander jeg enkelte figurative elementer ind i maleriet. Det er også muligt at bestille et maleri med min kvindefigur StyleGirl.



En bestilling af et større maleri tager typisk 3-4 uger at skabe. Mindre malerier tager kortere tid. Malerier malet på bestilling koster det samme som mine færdige malerier. Du kan se priserne på mine malerier til salg her.




BESTILLING AF MALERI PÅ SPECIALMÅL

Det kan være, at du leder efter et kæmpe stort maleri, der fylder hele stuens væg, eller drømmer om et maleri, der er smalt, men går fra gulv til loft. Hvis du går med den slags kunsttanker, så skal du have malet det på bestilling. Specielle mål på malerier kan bestilles helt ned på centimeter,

 

Hvis du ønsker et maleri i et særligt specialmål, så er du meget velkommen til at kontakte mig for pris.

 



HVORDAN BESTILLER DU DIT PERSONLIGE MALERI?

Det bedste er, at du kommer forbi mit atelier på Østerbro i København. Så kan vi kikke på malerierne og tage en snak. Du skal forvente, at det tager en halv til en hel time. Hvis mine åbningstider ikke passer dig, så skriv hvornår det passer for dig at kikke forbi. De fleste tidspunkter er mulige – også weekend og aften. Hvis du ikke er i nærheden af København, kan vi tage samtalen over telefonen etter vi kan have dialogen på e-mail. For at få malet et maleri på bestilling, skal du selvfølgeligt være rimeligt afklaret med dine ønsker. Du skal ikke have et specifikt billede inde i hovedet af hvad du ønsker, men skal være åben for kunstnerisk inspiration. Det bliver ofte et samspil af elementer, og det endelige resultat bliver meget personligt. Det er min erfaring, at denne måde at skabe et maleri på er en stor succes. Kontakt mig her




Abstrakt maleri på bestilling. Malerier på bestilling males
Maleri malet på bestilling til stue. Stort maleri til salg.
Malerier på bestilling til stue i moderne stil af Rikke Darling

Maleri malet på bestilling til stue

Stort maleri malet på bestilling til stue blåt maleri i abstrakt moderne stil

Når et maleri skal passe til en særlig indretning, er det oplagt at få det malet på bestilling.

Store malerier males på bestilling

Maleri på bestilling personligt maleri i abstrakt stil af Rikke Darling
Stort maleri malet på bestilling til stue af Rikke Darling
Maleri på bestilling personligt maleri i abstrakt stil af Rikke Darling

Skal du have malet dit helt personlige maleri? så kontakt mig og få mere at vide om mulighederne for at få malet et maleri på bestilling. 

Kunstner Rikke Darling